Patient from Denmark

Kære patient!

Velkommen til WARD projektet!

I WARD arbejder vi med trådløs og kontinuerlig overvågning af patienters vitale parametre, så vi kan følge din helbredstilstand tæt og reagere hurtigt, hvis noget ændrer sig. Som deltager i projektet vil du blive udstyret med op til fire trådløse devices, som måler parametre som puls, iltmætning, blodtryk og respiration.

Dataene sendes direkte til WARD’s app på en smartphone eller Zebra-enhed, og app’en vil alarmere sundhedspersonalet, hvis der registreres relevante afvigelser.

Formålet med WARD er at give dig tryghed og sikkerhed under dit ophold, samtidig med at vi kan følge dit forløb og igangsætte behandling tidligt, hvis det er nødvendigt. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte WARD-projektgruppen på hverdage mellem 07.00-22.00 og i weekender mellem 08.00-20.00.

WARD projektgruppen